S.A. Christensen & Co.

SAC har været en del af malkemaskinbranchen siden den spæde start i 1938. Fra dengang og til i dag har den enkelte mælkeproducent gennemgået en enorm udvikling. Effektiviteten i produktionen er steget voldsomt samtidig med, at mælkeproducenterne har oplevet stadig stigende krav til mælkekvaliteten fra såvel myndigheder som forbrugere. Denne udvikling har ført til en reduktion i antallet af mælkeproducenter og leverandører af malkeudstyr. Udviklingen har også medført, at mælkeproducenterne har et stadigt stigende behov for mere effektivt og sofistikeret produktionsudstyr. Digital teknologi og microprocessorer, der er placeret overalt i malkestalden samt bæres af koen, og også malkeren (smartphone etc.), indsamler og distribuerer enorme mængder af informationer. Managementprogrammer behandler og sorterer disse på en intelligent måde og præsenterer aktuel og nødvendig information, som kræver handling (action). Dette sikrer, at malkeren kan handle rettidigt med et minimum af resurser. SAC har taget del i denne udvikling fra starten og indtager i dag en meget stærk position på verdensmarkedet, som én af de få globale fullline leverandører af malkeudstyr. SAC har forstået at drage fordel af at have et hjemmemarked, der har tradition for at håndhæve nogle af verdens strengeste regler og standarder indenfor mælkekvalitet og fødevaresikkerhed. Dette faktum har – kombineret med at danske mælkeproducenter er blandt verdens bedste og mest effektive – gjort os til eksperter i at imødekomme vore kunders stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet. Vi vil fortsætte med at udvikle og markedsføre nye og innovative løsninger, sådan som vi har gjort det til vore danske kunder siden 1938 – og siden 1948 også til vore internationale kunder.

Næsten 75 år er det gået siden starten - vi ser frem til de næste 75 år!

René Meyer Johannsen
CEO, SAC Danmark og Hokofarm Group Holland

 

Imagebrochure DK

Image Brochure Billede